søndag den 19. februar 2012

3 dages sejlads fra chiles kyst

Sydøstlige Stillehav - 3 dages sejlads fra den Chilenske kyst!:-)
 Med os på rejsen her har vi haft ca 400 liter diesel. Vi har på
nuværende kun brugt godt og vel halvdelen til at generere strøm ombord
samt en kort motorsejlads en hård nat, hvor en storm gerne ville presse
os ned på sydpolen. Med de sidste 200 liter ville vi, hvis det mod alle
odds skule blive helt vindstille her i området, næsten kunne nå chile
så..............:-))
 Med det taget i betragtning har jeg skaffet mig en billet hjem til min
kære familie den 27 februar (min kone sir at jeg har været væk i næsten
et kvart år, og mine unger er begyndt at kalde postbudet for far:-)).
 Thomas, Jens, Simon og Kristine blir vist hængende lidt i den Chilenske
skærgård. Hvad disse 4 supergaster angår, kan jeg kun sige, at jeg bøjer
mig i støvet for deres kæmpe indsats, deres individuelle kompetancer og
deres dårlige humor!:-) En kæde er ikke stærkere end det svageste led,
men denneher kæde har i mine øjne kun bestået af stærke led, og det her
har vist været en stor oplevelse for os alle.
 Jeg skal hjem og gøre klar til mit næste projekt - et års tid på den 2
mastede skonnert "Livet" in "the Caribbean Sea" - dennegang med min
familie!:-))
 Jeg håber at de andre vil supplere mig med endnu et par blogindlæg
inden vi rammer land, og så vil jeg selvfølgelig slå et slag for, at vi
får lagt nogle af vores fantastiske billeder ind på denne blog inden den
blir fortid.
 Tak for opmærksomheden - mange seje sejler hilsner fra Niels Gade.

4 kommentarer:

  1. Flotte ord Niels "kaptajn"
    Tvivler ikke på at det, i er ved at fuldføre, er noget i vil tænke på resten af livet.
    I er bare så seje alle ombord.
    Det bliver spændende at høre mere om jeres Stillehavs bedrift, når i kommer til DK.

    Knus og tanker fra Århus, der virker forår's agtig idag.
    Far-Erling

    SvarSlet
  2. Godt gået ALLE ombord på Oasis, men spec. til dig Niels! Sejt, men der er bestemt nogen på Hvidkildevej i Svendborg, der venter med spænding på deres fars hjemkomst.Både du og din store datter Mathilde, som kommer hjem fra New York d. 22. febr., må have meget at fortælle om til familien.
    Kom nu godt ind til Chile!
    knus
    Gerda (Niels´s mor - stadig i Vietnnam)

    SvarSlet
  3. Kære Kaptajn Niels og alle I andre. Niels , du skal vide at vi er mange der synes at du er verdens bedste kaptajn, og vi kan mærke den respekt dine "dyr" ombord har for dig - fantastisk godt gået :-))) Vi er meget taknemmelige.
    I skal alle have en stor tak for jeres skriv under vejs. Det er det, vi her hjemme har levet højt på de sidste måneder. I er alle så super seje - ikke kun fordi I nakkede det hav, men også for måden I gjorde det på. Med optimisme, humor og lykkefølelse - og det hat I formået at bringe om på den anden side af jorden til os, så vi også har haft en lille bid af det store hav. MEN vi glæder os til at høre mere - ja vi kan faktisk ikke få nok, og glæder os sådan til nogle billeder.
    Kære Kristine, jeg glæder mig sådan til at høre din stemme igen, og glæder mig til de mange beretninger derude fra - du er MEGA sej min egen :-))
    Tusinde hilsner og tanker fra Bente

    Jeg har mange gange prøvet at forestille mig hvordan det må være at se land efter så lang tid på havet. Jeg prøver at forestille mig jeres reaktioner lige som jeg har prøvet at forestille mig jeres dagligdag undervejs. Det kan selvfølgelig kun blive et fattigt gæt selv om jeres beskrivelser af dagene har været fantastisk dejligt illustrative. Tak for de billeder i skaber i mit hovede- og hvor er det dog fedt at nogen gør det I har gjort så vi andre kan være med på en "drømmer". Kristine: klap dig selv på skulderen - dyb respekt !!
    Kærlig hilsen fra Steen

    SvarSlet
  4. Kære alle!
    Det kan vist ikke beskrives bedre - jeg tilslutter mig fuldt ud.
    Godt gået alle mand - og supersejt Kristine.
    Kærlig hilsen far Erik

    SvarSlet