En helt fantastisk beskrivelse af besætningen ;) (Helene siger: læs dette!)

Kære læsere af denne blog.


Jeg har til dette indslag fundet på overskriften. Det håber jeg i syntes er helt ok. Jeg får mails fra oasis og sender jeres kommentarer ud til skibet, når i skriver her på bloggen.


Mange hilsner og rigtig god læsning!
Helene - Jens kæreste.






Da Oasis er det nærmeste svar vi kan finde på en form for landkending,
er det blevet til vores lille ø. Med et lavt indbyggertal på blot 5, er
det ikke helt at udelukke at vi er begyndt at udvikle en form for
’økuller’. På trods af hårde tider med vådt tøj, våde køjer og en sjat
søvnmangel oveni, er lykken mange steder at finde ombord på det lille
skib.

For Simon skibets vicevært kan den findes, når han (trods udråb som:
”det er døden selv!” og ”jeg er træt af at lave lort!” og med hovedpine
og alverdens bandeord) kaster sig over et af skibets uendeligt mange
handy-projekter, og mod alle odds formår at fuldføre opgaven med sin
perfektionisme, og går derfra med et vellykket og et sejrens smil på
læben.
Når han som sejlernørden ombord, tror vi er med i et kapsejlads over
verdens største hav, kan gå i selvsving over at vinde en halv knob,
efter han med stor begejstring har trimmet sejlene ind. Eller når han
gennem trimning har opnået det nyopfundne fænomen, kaldet ’Øko-Simse’,
at skibet kan sejle sig selv til den helt store guldmedalje.
Ej at forglemme hans rolle som skibets søpapegøje, hvor hans øjne
skinner om kap med solen, når han formår at opsluge hele besætningen, i
en af sine MANGE veldetaljerede og uddybende historier.

Niels skibets vagthund, der kun sover med et øje lukket, ligger altid
klar med spørgsmål til sejladsens gang til vagtholdet, og deler generøst
ud af sine holdninger dertil.
Han nyder vind og fart men husker også vigtigheden i at påminde sin
besætning om teorien bag sneglen og huset, der kommer langsomt men
sikkert i mål.
Når han kan mærke besætningens veltilfredshed bordet rundt, og i gennem
sin udvikling fra ’tilsæt-vand-nuddelsupper’ til avancerede
flerrettersmenuer, ved at han har sejret i kampen mod maddagen der
ligger og lurer hver femte dag.
I takt med at vinden tiltager, kan man kun sige det samme om volumen på
hans gennemgang af sit vidtomspændende musikrepetoir, og er absolut ikke
tilbageholdende i forsøget på at udkonkurrere skibets højtaleranlæg..

Hos de to brødre, der udgør besætningen i studenterkamret, er det ikke
altid huen der trykker, og lykken kan findes i noget så simpelt som hvem
der i nattens løb, får tilsnusket sig kamrets ene hovedpude.
Sammen deler de deres store entusiasme for fiskeri, og lever stærkt op
til deres navne som fiskefjæs 1 og 2. Om det er med to stænger i brug
med nyslebne kroge og alverdens former for blink, velvalgt efter område,
havtemperatur og dybde, (og uden tøven er klar til at frarøve skipper al
sin autoritet, og uddele ordre til sejlmanøvre hvis der er bid) eller
iført fuldt dykkerudstyr med harpunen under armen, er en ting sikkert;
de ”nakker de fisk!!”

Der er også et lykkens glimt at finde når Thomas, der nu vil tiltales
’Den To Meter Lange Ninja’ nyder udsigten over Stillehavet fra toppen af
masten, eller når han gengiver albatrossen når den bevæger sig over
bølgetoppene, og utvivlsomt føler sig som en skabning af samme elegance.

Gentagne gange kan der findes magiske øjeblikke i kabyssen når Jens
(Oraklet) og Sally, deler deres store passion for smagsoplevelser gennem
utallige smagsprøver af dagens menu.

Kristine der hermed har foretaget navneforandring til Sally, med
alverdens efternavne som; Sørøver, - Sømil, - Søben, - Søhest, - Smoker,
- Sunshine, Søster Sally osv trives klart bedst i kraftig vind, og bag
rattet i høj søgang med tilsvarende høj musik.
Hun elsker action og er derfor blevet fast medlem af swat-teamet ombord
der udgøres af hende og Thomas, der har til vane at sørge for
øjeblikkelige og uforudsigelige vejrskift på deres vagter. De er dog
også gode til at lege ’rød stue’ og tegne sig lykkelige igennem deres
rolige nattevagter.
Hun nærer stor kærlighed til kunsten i at kramme, og har et fysisk behov
der bliver dækket når hun tager form som skibets koalabjørn, og klatre
rundt på de øvrige besætningsmedlemmer.

Fælles for alle ombord er den store begejstring når vi har kæmpet os
gennem stridigheder med Neptun og hårdt vejr, og der på stribe bliver
kastet med kampråb og glædesudbrud, og rundhåndet bliver udslynget
high-fives i alle retninger. Derimod indtræffer lykkens salighed også
dagen derpå, når vi i stille sø og høj sol, kan lege ’gypsy-camp’ og
hænge alt til tørring på dæk, få luftet skibet igennem, og for en kort
stund flade ud og lade sig varme igennem..

- Sally the Pirate (’Yes mit første indslag!!!’)