mandag den 13. februar 2012

Smukkt nattehilsner fra Sally

Så blev kl. 01 ombord på det lille skib. Thomas og jeg har haft en rolig
vagt med stille sø, og en skiften mellem ingen vind, til let vind og til
ingen vind igen. Sådan er de seneste vagter gået og vi har haft pinligt
lave et-mål, i forhold til hvad vi ved vi kan præstere sammen med Oasis og
med Neptun på vores side. Vi har lige lavet en hyggelig overlevering af
vagten der gik med te, kaffe og musik i lyset fra månen og den funklende
stjernehimmel – dejlig måde lige at mødes på :) Thomas har lagt sig, og jeg
er også så småt på vej til køjs, og har dermed overladt natten til Niels og
Jens, der virker som om de har bragt lidt vind med sig.
Før jeg går til ro vil jeg dog skrive til jer bloglæsere at vi har en
engel, Helene, siddende i DK og sender os alle jeres kommentarer. Vi
tjekker mailen dagligt, kalder på hinanden, læser højt og nyder i stor stil
de hilsner I sender os!! Så tusinde tak for det og bliv endelig ved – det
bliver modtaget med kærlighed…!

Smukke nattehilsner fra Sally

44 52 5 S
100 07 4 W

Jens og Niels sir: 5 knob lige nu  til natholdet – kurs Chile:-))

8 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at høre Kristine, og de nætter i der beskriver må være helt uforglemmelige. Jeg fornemmer i det hele taget en fantastisk stemning om bord, der ikke er givet, men er der i kraft af jer dejlige mennesker :))) Og jeg ved Kristine, at Erik har prøvet at sende - intil nu uden succes, men det skal nok komme :-)
    Jeg passede Ea og Alfred for nylig, og der blev tegnet et meget flot skib på havet, hvor du sad og vinkede til os Kristine. Der bliver i det hele talet spurgt til jeres fantastiske rejse alle steder fra, så der er mange kærlige tanker der dagligt flyver til den anden side af kloden.

    Også en stor tak fra mig til dig Helene - vi elsker når der er nyt fra havet :-)

    mange kærlige hilsner og tanker til jer alle
    Bente

    SvarSlet
  2. Det lykkedes endelig Erik at indsætte en kommentar til dit fine lange indlæg, Kristine, så du skal lige tilbage og se hans kommentar fra den dag :-) MEN så blev han smidt af igen og jeg skal indsætte følgende fra ham:

    Jeg var svimmel i går, det skyldtes nok ikke så meget tanken om høj søgang eller indtagning af god rødvin efter en spændende tenniskamp der faldt ud til min fordel.

    Men måske nok snarere tanken om hvor stort et univers vi befinder os i, om hvor langt vi kan være fra hinanden og dog så nær i tanken.
    Der er forskel på at få opgivet en henteadresse på Nørrebro og en kursadresse midt i Stillehavet
    Det vidner bare om hvor vigtig kommunikation og information er og tusind tak for alle Jeres beskrivelser og tak til kommentatorerne; det hele giver et unikt billede af en unik rejse.

    Og Kristine; jeg fornemmer at du befinder dig i dit rette element og du har det rigtig godt; det er rigtig dejligt. Kærlige knus fra far

    Det er næsten lige meget hvad jeg beskæftiger mig med så dannes jeg relationer til jeres liv i båden; hvad mon I nu lige er ved at lave; hvad mon I nu lige spiser, hvordan er det at overtage vagter på ikke så givtige dage eller hvad læses der i pandelampens skær? Mon I også tænker den anden vej; er Grækenland gået konkurs eller er euroen af lave? Man kunne fristes til at sige der er en verden til forskel og det er vel egentlig også det der er meningen. En fantastisk oplevelse for Jer, en oplevelse for livet. Og hvor er jeg stolt og glad over at få lov at være med på sidelinien, være vidne til eventyrere der gør lysten til virkelighed.
    Kan i ha en rigtig god dag.

    Og så er der Steen der siger:

    Jeg ved præcis hvordan du har det Kristine, det minder mig om mine togter på Furesøen med SIV - det må du høre mere om når du kommer hjem ;-)
    Kærlig hilsen og god vind
    Steen

    SvarSlet
  3. Nu kan Erik slet ikke stoppe :-))) Jeg har fået tilsendt følgende:

    Det er i dag tirsdag, temperaturen lige omkring frysepunktet, små blide snefnug daler stille ned; lidt skråt båret af en sagte vind. Lidt gråt og trist; en perfekt dag til en rodbehandling hos tandlægen. Så det vil jeg gøre – mine tænder står i kø til behandlinger! Håber ikke I har problemer i den retning, og hvis, så klarer I vel også det! Ellers står dagen på de sædvanlige gøremål krydret med tilpas afslapning når det kræves.
    Og Kristine jeg skal hilse dig mange gange fra farmor, jeg har cp-eren med når jeg besøger hende og hun (og dermed hele plejehjemmet) følger spændt Jeres færd over Stillehavet. Hendes kommentar til turen gennem Devils passage var ”uha, uha, - de skal sørme være forsigtige” og så ellers hurtigt videre til næste billede. Og hvilket flot maleri – håber det får lov at være uberørt i lang tid – og superflot sejlerdesign! Det kan du bare, Kristine!
    Jeg skal selvfølgelig også hilse fra Leila (og alle unger) som også følger jeres tur intenst; utroligt hvilken udlængsel der kan komme frem i menneskers øjne når en tilgang til en eventyrlig oplevelse faktisk kan blive til virkelighed. Ikke alle har det sidste der til for at skride til handling – vær glad for I har det; kun ganske få er i besiddelse af den styrke!
    Jeg håber I igen får en fantastisk dag, med glæde, hygge og god mad.
    Mange kærlige hilsener til jer alle og specielt til min datter!

    SvarSlet
  4. Ja, hvor er verden blevet lille, sidder her på mit hotelværelse i Nha Trang, Vietnam og ser ud på nattemørket over havet samtidig med, at jeg fryder mig over Jeres beretninger fra Oasis, "Sally Sørøver", du har en STOR fremtid foran dig, din "pen" er fantastisk! Tak skal du have, og også en tak til Helene, for din fremragende formidling af budskaberne fra "Det store Hav", selv om min søn Niels er en "ældre" herre, er hjertet jo altid med, når ens børn er ude "på de vilde vover" - bare så dejligt, at vi får lov at "følge" med på turen.
    Knus til Jer alle!
    Niels´s mor Gerda

    SvarSlet
  5. Kære Kristine.
    Erik sendte mig et link til jeres blog og jeg har vist nu læst det meste af skriverierne, inspirerende læsning!
    Det lyder da bare som en helt fantastisk tur I gæve mennesker har kastet jer ud i. Jeg tænker den må være fyldt med intense oplevelser med vand, sol og vind. Det lyder som I har en rigtig god stemning og er et godt team, I er nok også alle til en vis grad gjort af det samme seje stof :-) Jeg sidder pt på La Gomera (en lille canarisk ø) hvor jeg nyder solen og kigger på store flotte bølger, trygt inde fra landjorden :-) Ja, man bliver lidt svimmel når man tænker på du sidder langt ude på Stillehavet, det er en fantastisk verden vi lever i, hvor det kan lade sig gøre og det glæder mig du er godt igang med at indtage den :-)
    Fortsat god vind Sally og resten af besætningen og et stort knus fra Mette

    SvarSlet
  6. Kære Kristine.
    Lige en lille godnathilsen ( efter en biotur hvor vi har set en helt fantastisk sød stuMfilm). Der tikker stadig hilsner ind til dig på dit første indlæg, som jeg nu har læst mindst 25 gange. Jeg har læst den op for kollegerne på afdelingen som også følger jer. Jeg tager til Wien på kursus torsdag med Thora og Martin fra afdelingen, og det bliver hyggeligt - er hjemme igen søndag aften.
    Jeg skal hilse mange gange fra mormor som nu endelig efer højtlæsning er overbevist om at du har det godt.
    En stor hilsen og mange tanker til jer alle (og jeg synes det er fantastisk hvad du kan dække op med til din besætning, Niels :)) godt gået
    Knus Bente

    SvarSlet
  7. Hej Gigi-gumskum-geikeia-skukuk! Aka sally og Kristine ;-)

    En hilsen fra din beundrende storebror der med dunkene hjerte og smil på læben følger søs' til søs'es beretninger fra de store have sammen med resten af familien! Det virker som en rejse der giver bekræftende livsoplevelser på mange planer som vi andre kun kan misunde.

    En stor tak til alle forfattere ombord der med sandhed på siges at udvise overskud til velbeskrevne episoder og vittige indlæg der giver os faste læsere et lille indblik i livet til søs på en flydende ø med begrænset plads og indbyggertal.

    Jeg håber at i kommer godt i land og får chil'et i lidt i Chile ovenpå de barske strabadser :-) jeg savner dit selskab og håber på snarligt gensyn og gode historier.

    Godt gået til jer alle!

    Kærlig hilsen Simon.

    SvarSlet
  8. Kære Kristine hvor er det smukt skrevet. Du får en godnathilsen herfra. Anne-Louise er lige kommet og jeg skal hilse. Hun har skrevet tidligere, ved ikke om du har set det.
    Kærlige hilsener til Jer alle.

    SvarSlet