Hej kære bloglæsere
Don't count the miles, let the miles count:-)
Solen skinner, vi sejler 7.7 knob, suser afsted på en højtryksryg, 1215
sømil til waypoint ved Puerto Montt, Chile.
Vi må efterhånden indse at vi snart har grund under fødderne igen, lige
pludselig virker sejladsen overskuelig...der er vist nok land bag alt det
blå vand vi har kigget på de sidste 26 dage.
Jeg har netop idag for første gang i flere uger fundet udaf hvilken ugedag
vi har;-) Sjovt med tid, timer og ugedage spiller ingen rolle herude, det
som tæller er vagtturnus og kabysdage, som vi har hver 5 dage.
Rytmen kører afsted, livet er simpelt, krydret med morskab og
fornøjeligheder, som når skipper kan citeres for at sige "jeg elsker at høre
mig selv snakke", eller med forundring når et havdyr har bidt en stålwire
over med sine tænder for at stikke af med et kæmpe blink. Det må have været
et monster af et havdyr, eftersom Jens og jeg virkelig havde brugt solidt
grej og udrustet blinket med kæmpe hajkroge.Dog kan vi konstatere at der er
liv i vandet.I luften har vi stadig Albatrossen som ven, det er vores eneste
trofaste følgesvend.
Vandet er blåt, Simon og Jens sover, Sally læser og er glad, Niels sejler og
er også glad (fordi han er et godt menneske (citat) )og Thomas sejler skibet
og skal tisse på sit nyrengjorte toilet, alle er på vej til Chile, det ses
på øjnene og smilet.
Vi har stadig kartofler og hører Mark Knofler og hvidkål spises endnu i
utallige variationer.
Havblå karma fra
crewet på vej oververdensstørstehav
Position:
44 27 S
102 47 W
Don't count the miles, let the miles count:-)
Solen skinner, vi sejler 7.7 knob, suser afsted på en højtryksryg, 1215
sømil til waypoint ved Puerto Montt, Chile.
Vi må efterhånden indse at vi snart har grund under fødderne igen, lige
pludselig virker sejladsen overskuelig...der er vist nok land bag alt det
blå vand vi har kigget på de sidste 26 dage.
Jeg har netop idag for første gang i flere uger fundet udaf hvilken ugedag
vi har;-) Sjovt med tid, timer og ugedage spiller ingen rolle herude, det
som tæller er vagtturnus og kabysdage, som vi har hver 5 dage.
Rytmen kører afsted, livet er simpelt, krydret med morskab og
fornøjeligheder, som når skipper kan citeres for at sige "jeg elsker at høre
mig selv snakke", eller med forundring når et havdyr har bidt en stålwire
over med sine tænder for at stikke af med et kæmpe blink. Det må have været
et monster af et havdyr, eftersom Jens og jeg virkelig havde brugt solidt
grej og udrustet blinket med kæmpe hajkroge.Dog kan vi konstatere at der er
liv i vandet.I luften har vi stadig Albatrossen som ven, det er vores eneste
trofaste følgesvend.
Vandet er blåt, Simon og Jens sover, Sally læser og er glad, Niels sejler og
er også glad (fordi han er et godt menneske (citat) )og Thomas sejler skibet
og skal tisse på sit nyrengjorte toilet, alle er på vej til Chile, det ses
på øjnene og smilet.
Vi har stadig kartofler og hører Mark Knofler og hvidkål spises endnu i
utallige variationer.
Havblå karma fra
crewet på vej oververdensstørstehav
Position:
44 27 S
102 47 W
Det var dejligt at høre fra jer igen. Blev helt betænkelig ved tanken om stormvejr.Skønt for jer at I nærmer jer land - så får I nok også lidt fiskeheld og kan supplere kartoflerne ! Hvor varmt har I det egentlig, er der brug for det uldne undertøj eller.. Vi håber på god vind for jer på det sidste stykke over det store hav. Hilsen til jer alle. Nina, Simons mor
SvarSletJa, det er dejligt at vågne, og se nyt fra jer. Vi havde besøg af Lisbeth, Søren og Sille i går, og så sejlbilleder fra 2002 :-). De følger jeres færd over verdens største hav, og jeg skal hilse.
SvarSletHa' en fortsat god tur
Kh Steen og Bente
Herlig, herlig læsning, et kammeratskab uden lige, og med Albatrossen, som følgesvend ubeskriveligt.
SvarSletSnart er I hjemme i kolde Danmark igen, men med minder for livet.
Bliver varm om hjertet, når min søn beskrives, godt nok, som citat, at han er et godt mennesker, flot at I har opdaget det 0:))
Hilsen og knus
fra Niels´s mor, der også har "Albatros" med på vejen i Vietnam p.t.
(rejseleder Gerda)