fredag den 17. februar 2012

Oasis Zoo 550 sømil fra land.

 Lang tids isolation på et skib på åbent hav kan have fatale
konsekvenser.
 Her på Oasis har vi gradvist bevæget os tilbage til vores rødder i
dyreverdenen og er tæt på at opnå vores oprindelige form fra tidernes
morgen.
 Tag for eksempel "Gederne" - de 2 eksemplarer (forhenværende thomas og
Jens) kan æde fra morgen til aften uden at føle nogen form for
mæthedsfornemmelse. Når man høre dem bræææge i nærheden er det med at
komme væk, fordi de trækker et spor af kraftig gedehørm efter sig!:-)
Gederne er som hovedregel venligtsindede, men dog lidt farlige pga deres
manglende reflekssionsniveau. Undertegnede har spurgt dem, om de havde
en kommentar til ovenstående, og den kommer her: MÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆHHHHHH!:-)
 Så er der "Søpapegøjen" - dette eksemplar fra dyreverdenen udviser en
mærkbar form for intelligens, idet den kan sammensætte op til 500
forskellige ord - indimellem ovenikøbet i logisk sammenhæng!:-).
 Vores menneskelige koalabjørn (forhenværende Kristine alias
"Teenageren") med de mange maritime kælenavne såsom: Sally Sørøver,
Sally Sømil, Sally Søhest, Sally Søpindsvin osv osv starter dagen uden
de store dialoger, men står op og går lidt rundt og krammer/hænger på de
"voksne". Op af dagen ændrer hun imidlertid ofte karakter og har en
finger med i, samt sætter dagsordenen for, mange vigtige ting her
ombord!:-).
 Jeg er "Vagthunden" - og jeg kunne sige mange rosende ord om mig selv,
men det vil jeg lade de andre om - er helt sikker på at der nok skal
komme en respons her på bloggen!:-))))))))))))))
 Go dag til jer alle!:-)))

1 kommentar:

  1. Så nærmer I jer land, dejligt at mærke at I har både humør og lemmer i behold. Spændende om I kan gå på to ben og tale spansk ! Og hvordan mon " de indfødte" tager imod sådan en flok mærkværdige søuhyrer. I skriver at i skal ind til Puerto Montt - der er en flot snedækket vulkan i baglandet. Men jeg kan se på kortet at den første lille havn på vej ind hedder Ancud. Mon ikke I lige skal ind der og strække ud.
    Jeg skal arbejde fuld tid de næste to uger, så jeg giver en middag til besætningen når I når frem til en god skipperkro. Sig til søpapegøjen at jeg sætter penge ind på hans konto.
    Mange hilsener og håb om god medvind det sidste stykke. Nina og Mogens

    SvarSlet